Enemærke& Petersen
En eventyrlig byggehistorie
Byggevirksomheden Enemærke & Petersen A/S i Ringsted kan i år fejre 50-års jubilæum, og bl.a. i den anledning har den ene af de to stiftere, Jørgen Petersen, fået skrevet en bog om virksomhedens første 25 år.
Fra den spæde start med et wildcard til en lukket licitation i 1975 til salget af virksomheden i 2000 til Højgaard & Schultz A/S, i dag MT Højgaard A/S. Fra den første opgave til 695.000 kr. til en årlig omsætning på 400 mio. kr., ved salget 25 år senere. Fundamentet var skabt for virksomheden, der i dag omsætter for mere end 4 mia. kr.
En eventyrlig historie søsat af de to barndomsvenner, Jørgen Petersen og Gunnar Enemærke, der begge havde en baggrund som speditører, men som uden penge på lommen endsige erfaring med byggeri kastede sig ud i den måske mest risikable branche af alle, hvor konkurser ikke er nogen sjældenhed.
Et par ord fra forfatteren
At skrive denne bog har været en rejse gennem Danmark, England, Frankrig og Tyskland – med interviews, møder og research, der tilsammen giver et godt indblik i Jørgen Petersens 25 år med Enemærke & Petersen.
Det har været en hæsblæsende proces med mere end 30 interviewdage og timevis af samtaler, hvor både succeser og udfordringer blev foldet ud. Resultatet er en bog, der ikke blot er en virksomhedshistorie, men også giver et ærligt og nuanceret billede af den virkelyst, dristighed og vilje, som gjorde det muligt at løfte en idé til en virksomhed, der endte med at blive opkøbt af Højgaard & Schultz A/S i 2000.
Jeg håber, fortællingen vil inspirere læseren til at se, hvad der kan ske, når man tør tro på sine idéer – og har modet til at føre dem ud i livet.
Peter Finn Larsen
Journalist
Et utroligt held
(Uddrag af kapitel 3)
Telefonen ringer hos Gunnar Enemærke i sommeren 1975.
”Det er Gunnar.”
”Det er Jørgen. Nu skal du høre”
Jørgen kunne næsten ikke trække vejret. Så spændt var han på at fortælle barndomsvennen om et helt utroligt held.
” Jeg har lige talt med Kjelmann. Han er inspektør i KAB. Du ved, et af de store københavnske boligselskaber. Han ringede for at spørge om nogle tekniske detaljer ved betontagsten. KAB har en afdeling, tre store boligblokke på Nørrebro, Stefansgården. De er på seks etager hver. Og de trænger alle til nyt tag. Opgaven skal ud i en indbudt licitation. Og jeg har i nogle dage tænkt over det der med at blive selvstændig. Derfor har jeg i formiddag ringet til Kjelmann og overbevist ham om, at han bør invitere os til den indbudte licitation.”
”Og det sagde han ja til.
”Os?”
”Ja, Enemærke & Petersen. Jeg fortalte ham, at vi har et firma. Det kan vi hurtigt få på benene.”
”Øh, hvem skal lægge tagstenene.”
”Hør her. Jeg har en idé. Du ved, jeg kender jo flere af de sjællandske tagdækkerfirmaer. Blandt andet Sjællands Tagdækning. Det ejes af en Finn Christensen. De kalder ham Skipper. En flink og dygtig tagdækker, men lidt af et rodehoved. Firmaet er stabilt med dygtige folk. Jeg har tænkt mig at spørge ham, om han vil være underentreprenør. I givet fald kan han hjælpe os med at regne et tilbud ud.”
”Jamen, hvem er Enemærke & Petersen?”
”Det er da dig og mig. Hvis vi får opgaven, starter vi for os selv. Det har vi jo talt om. At vi skulle starte noget sammen. Og hvorfor ikke et tagdækkerfirma. Jeg kender jo branchen. Vi talte om at gøre som tyskerne. At tilbyde alt arbejdet i forbindelse med tagdækning. Både tømrerarbejdet, murerarbejdet, blik og hvad der ellers er. Det finder vi ud af.”
”Du får det til at lyde så let.”
”Det er det da også. Vi skal bare i gang, og jeg tror, vi kan få et godt samarbejde med Skipper. Jeg har tillid til ham.”
”Siger du så dit job op som salgschef hos Braas?”
”Får vi opgaven, så gør jeg det, men nu skal vi lige have strikket et tilbud sammen. Kan vi mødes i aften sammen med Skipper? Han kan godt. Jeg har talt med ham.”
Forhistorien
Gunnar og Jørgen havde tidligere talt om, at tagdækning kunne være interessant. Det skete i kølvandet på, at Jørgen fik halveret sin bonus for salget af tagsten i 1974.
Begyndelsen af 70erne var dårlige for dansk byggeri. Der blev hverken bygget eller restaureret i samme omfang som tidligere.
Salget af tagsten faldt, og det blev der knurret over på hovedkontoret hos Braas. Her var man blevet vænnet til et støt stigende salg på det danske marked takket være en solid indsats af Jørgen og hans medarbejdere.
Og så gik det pludseligt stærkt igen, og det medførte lige så selvfølgeligt en stor bonus til Jørgen. Den var så stor, at den var uspiselig for ledelsen. Han kom jo på lønniveau med direktørerne. Og det gik ikke. Man kan ikke overhale indenom!
Deraf snakken med vennen om at starte et tagdækkerfirma. Det var der tilsyneladende penge i.
”De kører i hvert fald rundt i store biler,” havde Jørgen noteret.
Tilbuddet landede på 695.000 kr.
Var det godt eller dårligt?
De vidste det ikke….